René Bak Høg

Mit navn er René Bak Høg. Jeg er 62 år, gift og har 3 søde børn. Jeg har arbejdet og været bosat i Greve i 48 år. 25 år som postbud og 20 år som folkeskolelærer i Greve.  
Som postbud var jeg tillidsmand i 2-3 år og som skolelærer var jeg sikkerhedsrepræsentant i 12 år på Mosedeskolen. 
Jeg har valgt at opstille til kommunalvalget for socialdemokratiet, fordi det er på tide med et systemskifte i kommunen.  
 
Mærkesager 
I mit arbejde som skolelærer ved jeg at der er brug for større opmærksomhed på barnets individuelle behov samt lærernes arbejdsvilkår, og det kræver veluddannet personale. 
 
Den natur vi har i Greve, skal vi passe på og udvikle. Jeg vil arbejde videre med giftfrie haver, øge biodiversiteten med vilde marker. Den største udfordring i Greve er vores strand. Greve havde førhen nogen at de flotteste og bedste strande og det skal vi have igen. Vi skal have løst problemet med de lugtgener fra stranden, grundet fedtemøg. 
 
Der skal arbejdes med at løse vores støjproblemer fra motorvejen og den nye jernbane.  

Den mangfoldighed der er i kommunen, vil jeg gerne gøre mere synlig.
Med håb om et godt og sejrrigt kommunalvalg.  

 

Se min video-præsentation