Henvendelse fra borger gav pote

Oprettet d.

Debat: Nu er der adgang til varmtvandsbassin for gigtpatienter på alle hverdage. Greve Svømmehals brugerråd har besluttet, at varmtvandsbassinet i Greve Svømmehal nu er forbeholdt voksne med gigt eller bevægelseshæmmede handicaps mandag til fredag i tidsrummet kl. 13.30-15.30. Det giver et markant bedre tilbud til de borgere, der ellers kun har haft mulighed 2 gange 1½ time om ugen. Så stor tak til svømmehallens brugerråd og leder for at finde en så god løsning.
Faktisk startede det hele med, at en borger kontaktede mig, da vedkommende havde kroniske smerter og havde stor gavn af at træne i det varme bassin, men gerne ville have større mulighed for at bruge bassinet. For mig en smuk historie om en borger, der henvender sig til mig med et problem, som hurtigt bliver løst på en god måde takket være gode folk i kommunen.

Charlotte Levin (S)
Byrådsmedlem Greve Kommune