Cykelstiplanen for Greve er vedtaget!

Oprettet d.

Greve byråd har besluttet, at prioritet nummer 1 er strækningen Karlslunde Centervej mellem Tune og Karlslunde landsby. Der kommer en cykelsti, om alt går som forventet og aftalt.

Det er en strækning, som vi fra Socialdemokratiets side har kæmpet for i mange år. Det er et ’missing link’ igennem årtier i vores overordnede infrastruktur. Det er i dag en meget farlig strækning for bløde trafikanter, da de tvinges til at gå, løbe og cykle på selve vejbanen.

Vi er meget glade og stolte over, at den cykelsti nu bliver en realitet!

Det var slet ikke meningen, at vi skulle søge cykelpuljen fra staten i år, for der var ikke afsat midler i budgettet. Men da sagen blev forlagt til orientering for Teknik- og Miljøudvalget, foreslog vi fra Socialdemokratiet at løfte sagen til Byrådet. Vi håbede derfor, at hele byrådet kunne stå sammen og finde finansiering - og det lykkedes på forrige byrådsmøde.

Nu venter vi bare på at høre fra ministeriet, om vi kan få andel i cykelpuljen 2021, så vi kan få bekræftet, hvor mange af stierne, der bliver til virkelighed.

Mikkel Witthøft og Heidi Serny Jacobsen, byrådsmedlemmer for A i Greve