DK2020 - HVAD ER DET?

Oprettet d.

DK2020 er en klimahandleplan som byrådet i Greve kommune har vedtaget - en plan som vil udfolde sig henover de kommende år, og erstatter det ’grønne regnskab’. Planen arbejder ud fra internationale standarder (CAPF), og skal bidrage med konkrete udviklinger i vores kommune på tværs af borgere, virksomheder, foreninger osv. Overordnet set skal planen bidrage til, hvordan vi opnår såkaldt ’netto-nul’ udledning af drivhusgasser i 2050.

 

DK2020 skal være vores vej til at reducere kommunens samlede klimapåvirkning, og planen skal vise, hvor det bedst kan svare sig at sætte ind.

 

Da vi var med i budgetforliget, fik vi afsat en pulje på 300.000 kr/årligt fra 2020 - 2023 til at arbejde med FN´s Verdensmål.

 

Da Verdensmålene nu er forankret i DK2020 projektet, er det en naturlig forlængelse af det, som Socialdemokratiet gerne ville i det budgetforlig. Nemlig at få indarbejdet Verdensmålene i alle dele af vores organisation og politikker.

 

I de kommende måneder vil vi få mere af vide om, hvordan processen bliver, og vi lover, at vi nok skal holde jer opdateret - for det her kan blive rigtigt godt og ansvarligt! Vi glæder os.

 

Mikkel Witthøft og Heidi Serny Jacobsen, byrådsmedlemmer for A i Greve