TILLYKKE TIL BORGERNE

Oprettet d.

Tillykke til Greve kommunes borgere, og ikke mindst tillykke til Grundejerforeningen Greve Strand og beboerne på og omkring Tranevej.

 

Tillykke med at der ikke placeres et byggeri på Tranevej på 3 etager, jf. en afgørelse fra februar fra Planklagenævnet.

 

Uden Grundejerforeningens vedholdende kamp mod urimelighederne i den gamle lokalplan, havde meget set anderledes ud.

 

Det var på en borgervandring initieret af grundejerforeningen, at jeg blev overbevist om, at noget var ravruskende galt i lokalplanen. Som medlem af Planudvalget kunne jeg se, at på trods af at lokalplanen ikke var ret gammel på det tidspunkt, så var den en ommer. Det var især for åben til fortolkning.

 

Sammen med Brigitte Jerkel fra de Konservative og Mehmet Zeki Dogru fra Enhedslisten blev oppositionen i Greve byråd samlet om at arbejde for at ændre lokalplanen for strandvejsområdet. Med succes.

 

Jeg har været i kontakt med så mange borgere i området (jeg bor her jo også selv) i efterhånden lang tid. Jeres bekymringer om manglende borgerinddragelse og bekymring om strandvejens fremtidige udtryk har jeg hørt igen og igen.

 

Tillykke igen. Uden jeres indsats var byggeriet ikke stoppet, og med fælles indsats lokalplanen lavet om.

John T. Olsen, Borgmesterkandidat for A i Greve