UDEMOKRATISK FORSLAG

Oprettet d.

På næste byrådsmøde d. 22. marts skal byrådet tage stilling til, om der skal lukkes 4 valgsteder i Greve kommune. Alle valgstederne i Hundige risikerer at lukke, som det er foreslået i sagsindstillingen, hvormed en hel bydel nedgøres.

 

Det er intentionen, at blot Tunehallen, Karlslundehallen og Greve Idrætscenter skal udgøre de 3 eneste valgsteder til kommunalvalget til efteråret.

 

Flertallet i Greve kommune er ikke imod dette udemokratiske forslag, i det Venstre, Dansk Folkeparti og løsgænger Rigge Nørmark har undladt at tage stilling til sagen på Økonomiudvalgsmødet afholdt d. 8. marts.

 

De Konservative, Enhedslisten og os fra Socialdemokratiet er naturligvis meget skuffede over, at kommunens største bydel Hundige igen skal afgive valgsteder - byrådet er totalt splittet nu.

 

Det er demokratisk indskrænkende, og det er mig en gåde, at man sætter noget så helligt som den demokratiske valghandling på spil

 

Det her er en ommer. Det er så skuffende, vi burde jo tage handskerne på, og udvide valgstederne, i det corona jo nok ikke er overstået til efteråret, hvor kommunalvalget skal afholdes.

 

Jeg håber på, at jeg bl.a. med dette læserbrev kan appellere til flertallet: lad os nu sammen få flest mulige til stemmeboksene

 

John T. Olsen, borgmesterkandidat for Socialdemokratiet