Plejecentre skal være kommunale

Oprettet d.

På byrådsmødet den 16/11 var en debat om friplejehjem og vores holdning til det.

 

Vi hilser plejecentrene i både Hundige og Tune velkommen. Udviklingen i befolkningen viser nemlig, at vi i de kommende år, får brug for flere pladser til vores ældre medborgere. 

 

Vi ønsker at bygge kommunale plejecentre for at tilgodese borgernes behov og for at imødekomme den demografiske udvikling. Det gør vi bedst - set med vores øjne - ved at have anvisningsret til så mange plejecenterpladser som muligt.

 

Det er vores prioritet, at sørge for at kommunens egne ældre - der har boet og betalt skat i Greve i mange år – kan få en plejecenterplads.
 

Og det er klart, hvis der er plads og behovet er der, så er familiemedlemmer – bosat i andre kommuner – mere end velkomne. Men vores egne ældre må og skal da komme i første række.

 

Det handler altså ikke om, at vi er imod private initiativer, men om at kunne leve op til vores forpligtelser over for borgerne i Greve kommune.

 

Og det er vores overbevisning, at vi bedst imødekommer Greveborgernes ønske om en plads på et plejecenter i Greve, ved at have anvisningsret i eget hus.

 

Jette Andersen og Heidi Serny Jacobsen, Socialdemokratiet, Greve Byråd