UNěDVENDIG MANIFESTATION

Oprettet d.

På byrådsmødet mandag d. 5.oktober blev 1.200 borgere kørt over.

 

Det gjorde 43 % af borgerne i Greve kommune også, da 9 ud af 21 mandater fra Konservative, Enhedslisten og Socialdemokratiet føler det samme. Kørt over af blokpolitikken.

 

Uden for byrådet er der også partier, der er enige med os. 12 ud af 21 mandater stemte altså lokalplanen igennem med et meget lille flertal.

 

Vi er forundret over, at der ikke lyttes til borgerne. Det er borgerne, der ønsker, at det skal være maks 1 1/2 plan (i A1 områderne) - hvorfor gennemføre en lokalplan, som borgerne ikke er tilfredse med?

 

Vi snakker om den omdiskuterede - og nye lokalplan - for strandvejens 8 km.

 

Vi havde et beskedent ønske til ændring - kun et - resten er super fint!

 

Dermed begrænses skygge- og indbliksgener væsentligt, etageboliger undgås, hvilket er bekymringen, som de 1.200 borgere også har, hvorfor de har skrevet under på en underskriftindsamling.

 

Men vi så et argumentresistent politisk flertal, der har haft en anden holdning hele vejen igennem. Selv ændringen af lokalplanen, skulle de slæbes igennem et stort pres, før noget skete.

 

Mehmet Zeki Dogru, Enhedslisten og John T. Olsen, Socialdemokratiet, i Greve byråd