BORGERLIGT BUDGETFORLIG I GREVE

Oprettet d.

Tillykke til de borgerlige partier i Greve byråd med deres budgetforlig for de næste 4 år. Desværre er Socialdemokratiet i år ikke en del af budgetforliget, som vi var det sidste år. 

 

Jeg synes ikke, at budgetforliget som det er fremlagt, helt overholder de positive toner, som følger med i forligsteksten iflg. Sydkysten 2. september.

 

Der er - desværre - en række poster i forliget, som sender en regning videre til næste generationer, da man fortsætter med at sætte for lidt penge af til vedligeholdelse af skolebygninger, veje, tunneller og broer. 
Man hensætter heller ikke penge af til covid-19 (som anbefalet af administrationen) + + flere andre ting.

 

Værst er desværre manglende visioner.

 

Vi har fremlagt vores budgetforslag, med stærke visioner for Greve med en lidt højere skattestigning, end det de borgerlige partier har besluttet. 

 

Vi ser nogle konkrete udfordringer i Greve kommune, som vi mener, at vi er nød til politisk at handle på

 

Vi vil genindføre klippekortet til vores ældre, styrke den tidlige indsats og forbedre forholdene for vores folkeskoler og dagtilbud.

Se mere her: http://socialdemokratietigreve.dk

 

John T. Olsen

Gruppeformand og borgmesterkandidat for Socialdemokratiet i Greve