NATUREN GLEMT IGEN I GREVE

Oprettet d.

Iflg. Naturstyrelsens hjemmeside har 39.000 danskere i denne sommer booket en overnatning i det fri på Naturstyrelsens lejrpladser. Stigende tal siden sidste år. 


Regeringen har med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet afsat midler til forbedring af shelters, bålsteder mv. - ligesom corona jo har lokket danskerne i naturen i år.


’Rigtig mange har de seneste måneder fået øjnene op for alle de oplevelser, der bare ligger og venter i vores fælles natur’ udtaler miljøminister Lea Wermelin, og vi er helt enige.

Når borgerne i Greve til november næste år skal til stemmeurnerne, så er der jf. det netop indgåede borgerlige budgetforlig for Greves økonomi et grønt alternativ.


De borgerlige har – igen – nedprioriteret naturen i Greve, ligesom man tidligere har nedprioriteret samarbejdet mellem administrationen og vores frivillige Grønne foreninger, ved politisk at diktere, at man skal holde færre møder med foreningerne.

Naturpuljen er skåret væk – igen – og levede således kun det ene år.

Det kan kun tolkes således, at man ikke vil naturen i Greve.

Vi vil arbejde for, at der afsættes flere midler til naturpleje (se bl.a. hvor tilgroet stranden er!), genindføre naturpuljen, ansætte naturvejleder til gavn for folkeskolerne, aftenskolerne og foreningerne i Greve kommune.


Heidi Serny Jacobsen og Mikkel Witthøft, byrådsmedlemmer for A i Greve