IF IT AINíT BROKE

Oprettet d.

Byrådet besluttede d. 24. februar at kaste en økonomisk redningskrans ud til Pensionisthaverne. Taksten blev sat til 0 kr. pr. m2, gældende for alle 4 nyttehaver i Greve.

Som Socialdemokrat er det umiddelbart lykkelige omstændigheder, da vi føler en tæt relation til hele området nyttehaver/kolonihaver.

Men vi er kede af forløbet, som startede, da flertallet i Greve byråd hævede taksterne med 260 %, uden på forhånd at undersøge omfanget af denne beslutning.  Og værre endnu = Uden en indledende dialog med foreningerne. Stigningen blev endvidere vedtaget med bagudrettet virkning.

Pensionisthaverne skal nu ´kun´ betale for driften af det ældgamle el-opvarmede hus på matriklen. Iflg. lovgivningen SKAL de betale driften af huset, et faktum, som vi politikere først i år, har fået af vide. Ligegyldig hvor meget vi gerne ville hjælpe, så spænder forskellige lovgivninger ben.

Problemerne tårner sig op nu: Pensionisthaverne skal etablere sig som forening, tilmelde sig Kolonihaveforbundet, og udleje havelodder til en omkostning, de kun kender værdien af, hvis alle haverne er udlejet.  

Pensionisthaverne har levet lykkeligt i over 44 år, og gør en kæmpe social indsats. Vi håber inderligt, at de overlever denne omvæltning.

KH

Jette Andersen og Mikkel Witthøft, A Greve byråd