Heidi Serny Jacobsen

Vi skal gøre mere for miljøet

Jeg tror på, at det hjælper, hvis alle løfter i flok, og derfor skal vi alle hjælpes ad med at gøre Greve grønnere. Vi, som borgere, skal hjælpe til via bedre og nemmere affaldssortering og som kommune, skal vi udforske mulighederne for samarbejde med andre kommuner, så mest muligt kan blive genanvendt til gavn for både miljø og vores pengepung.


Bedre forhold for vores skolelærere

Et af de største ønsker fra Greves lærere er, at undervisningstiden sænkes. Der skal være tid til, at vores lærere kan hjælpe og støtte de børn, der kommer for at få råd og vejledning, uden at det går ud over forberedelsen til næste time. Vi kan simpelthen ikke være andet bekendt. Sænkning af undervisningstiden er igen i år med i budgettet fra Socialdemokratiet i Greve.
 

Bedre normering i vores dagtilbud

Vores børn er ikke tjent med, at vi ikke har nok uddannede pædagoger i vores dagtilbud, eller at der simpelthen er for få voksne til, at de kan få den opmærksomhed, de fortjener og har brug for.
Børn skal tilvælge vores klubtilbud, så de kan være en del af fællesskabet, også efter skole.


Lidt om mig

Jeg er 40 år og arbejder på DTU Vindenergi som assistent. Jeg er gift med Heine og mor til to dejlige piger, Line og Sarah. Jeg har boet i Greve siden 2002 og er nu igang med min førset byrådsperiode.

- Jeg går op i bæredygtighed og mener, at vi alle skal passe på naturen.

- Jeg har tidligere været instruktør i Greve Gymnastik og Trampolin, hvor jeg tilbragte mange dejlige timer sammen med en masse skønne børn og deres forældre.

- Vores børn er vores fremtid, og vi skal investere meget mere i deres dagligdag.

- Vi kan alle komme i en situation, hvor vi har brug for hjælp, og det skal kommunen kunne håndtere hurtigt og professionelt.

- Administrative processer og kontrol, som fjerner fokus fra varme hænders kerneopgaver, skal efterses. Vi skal have den sunde fornuft tilbage.

 

Følg mig gerne på Facebook.