Alle børn og unge fortjener den bedst mulige start på livet. Vi skal sørge for, at alle børn bliver så dygtige som de kan, så de har gode forudsætning for, at klare sig godt, få en uddannelse, komme i beskæftigelse og få et godt unge og voksenliv.
Vi skal have glade børn og unge, der trives i vores dagstilbud og på vores skoler. En af måderne er, at sikre der er tid nok til det enkelte barn. Vores dygtige medarbejdere skal derfor have tid til at udføre deres arbejde ordentligt. Vi vil derfor prioritere, at der er mere tid og mere nærhed.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Tidlig forebyggende indsats i fokus
Tidlig forebyggende indsats i fokus
Al forskning understøtter, at det bedste vi kan gøre for vores børn, er at yde en tidlig og forbyggende indsats, der hvor der er behov. Derfor skal vi have fokus på indsatser, der hvor det virkelig vil kunne ændre livet for vores børn og unge familier.
Vores sundhedspleje skal uddannes og have endnu flere værktøjer til at opspore familier, der har brug for støtte og hjælp.
Vores PPR-afdeling skal, med deres ekspertise, understøtte indsatsen med udredninger, rådgivning o g en langsigtet håndholdt indsats.
En tidlig indsats vil altid kunne betale sig, både menneskeligt og økonomisk. Så det er her vores fokus vil være.
Minimumsnormeringer i dagtilbud
Vi ønsker at indføre minimumsnormeringer i Greve kommune i takt med regeringens ambitioner. Det er en god og stor investering i vores børn, som vi forventer bliver understøttet med økonomi og rammevilkår fra Christiansborg.
Vi har de sidste mange år, afsat penge til bedre normeringer i vores budgetter. For det er den rigtige vej at gå, der skal være mere tid til nærvær og fordybelse og der skal være tid til at hver medarbejder i vores institutioner, ser og møder hvert barn, der hvor barnet er.
Flere uddannede i vores dagtilbud
Vi skal have mere uddannet personale i vores institutioner.
Vi ønsker, at styrke børnenes trivsel og udvikling med øget faglighed og efter- og videreuddannelse af personalet. Derfor skal sammensætning af medarbejdere ændres, så andelen af uddannet personale udgør minimum 60% af personalegruppen i den enkelte institution. Herigennem vil vi løfte kvaliteten i vores dagstilbud.
Flere integrerede institutioner med økologisk mad
For at sikre en god og tryg hverdag for de mindste børn, ønsker vi så få forandringer i opvæksten som muligt. Et skifte i omgivelserne, voksenkontakten og kammeraterne er en stor udfordring for mange børn. Derfor ser vi gerne en udvikling, hvor flere institutioner bliver integrerede, så dagligdagen i de tidlige år, bliver så stabil som mulig.
Det vil ligeledes give bedre forudsætninger for at etablere forældrevalgte madordninger. Duften af frisklavet mad og energien fra køkkenet, giver læring om hvor maden kommer fra, og ikke mindst om, hvordan man laver mad. Det sikrer også, at alle børn får sund og nærende mad, uanset baggrund. Ambitionen er, at maden bliver tilberedt med friske økologiske råvarer.
Nytænkning af specialtilbud
Børn og unge med særlige behov, skal have den hjælp, de har krav på. Vi ønsker en grundig gennemgang af de mange specialtilbud, vi har i vores dagtilbud og på skolerne. Der skal nytænkning til, for vi tror på, at vi kan gøre det bedre for såvel det enkelte barn som for hele familien. Det handler dels om at give forældrene mere indflydelse, og dels at sætte fokus på faglighed, rammer, struktur og økonomi. En sådan proces skal naturligvis omfatte den nyeste viden, brugernes ønsker og forælderens indsigt. Der skal være balance imellem opgave og resurser, og vi ser gerne selvstændige bestyrelser, med aktive forældre som gode sparringspartnere.
Økonomien er altid en faktor, men den må ikke være begrænsende eller styrende for, hvilket tilbud det enkelte barn bliver imødekommet med. Der skal være de pladser, der er behov for, ligesom overbelægning og halve løsninger, ikke er acceptabelt.
Folkeskolen skal være et tilvalg
I Greve skal folkeskolerne være førstevalget, når vores børn skal starte i skole. Det kræver fokus, investeringer og ikke mindst, en dedikeret indsats fra alle vores dygtige medarbejdere. For det er i folkeskolen, vi møder hinanden på kryds og tværs af baggrund og forudsætninger, og det er i folkeskolen vi dannes som mennesker i et frit demokratisk samfund. Folkeskolen er fundamentet i vores børns opvækst og udvikling, og den skal understøttes med alle gode kræfter og intentioner.
Faglighed og trivsel for eleverne
Vores ambition er, at alle børn skal blive så dygtige som de kan. I Greve kommune skal gennemsnitskarakteren ved afgangseksamener ligger over landsgennemsnittet. Antallet af unge der ikke opnår 02 i dansk og matematik skal reduceres til 5%. Faglighed og trivsel skal stå øverst på dagsordenen, og det vil vi sætte fokus på med investeringer i flere lærer, bedre indeklima samt nye klasse- og faglokaler. For os er det vigtigt, at der er balance imellem den tid den enkelte lærer har til rådighed og antallet af elever i klasserne. Som udgangspunkt ønsker vi minimum to spor på alle skoler og mellem 22 og 25 elever i hver klasser. Det vil sikre en godt udgangspunkt for trivslen, en skolens drift i balance samt et fagligt inspirerende arbejdsmiljø.
Flere uddannede lærere
Vi har altid haft fokus på vores folkeskolelærere. Vi skal sørge for, at der er et godt arbejdsmiljø, så vi kan tiltrække endnu flere uddannede lærere til vores folkeskoler. Deres faglige kompetencer skal understøttes med en ambitiøs efter- og videreuddannelsesplan. Vi har i dag et stort forbrug af vikarer, og det vil vi gerne minimere.
Vores børn skal som udgangspunkt altid undervises af uddannede lærere, for på den måde at sikre undervisning med høj faglighed og pædagogisk kvalitet.
Vi vil sænke den gennemsnitlige undervisningstid for den enkelte lærer, så der er ordentlig tid til den enkelte elev, til forberedelse og til at etablere et godt skole/hjem-samarbejde.
Obligatorisk screening for ord- og talblindhed
Omkring 50.00 tal- og ordblinde børn går i den danske folkeskole hver eneste dag. Alt for mange af dem får ikke rettidig hjælp. Mange finder først ud af, at de er ord- eller talblinde, når eller hvis de bliver screenet i slutningen af deres skoletid. Det er alt for sent, der skal sættes ind tidligere, så vi kan hjælpe disse børn godt videre og sikre dem en adgangsbillet til en ungdomsuddannelse.
Inklusion i øjenhøjde
Det er den enkelte skole, der skal betale, hvis et barn skal overflyttes til et speciel tilbud, eller hvis barnet er ord- eller talblind og skal have ekstra støtte. Vi er bekymret for, om denne økonomiske model påvirker kvaliteten af den korrekte hjælp til børnene. Derfor vil vi udfordre den nuværende model, og se på alternative løsninger. Støtte eller ekstra hjælp til en enkelt elev i klassen, kan være en god løsning. Her skal vi blot sikre, at der er resurser, så lærerne kan løfte opgaven og at klassens øvrige elever får ro i den normale undervisning. Inklusionsinitiativerne skal ses efter i sømmene, og der er behov for, at vi med åbenhed og ærlighed vurderer om for mange børn med særlig behov er inkluderet i normalklasserne. Vi kalder initiativet inklusion i øjenhøjde og det skal sikre, at børn får den støtte, de har brug for. Det er barnets tarv og udvikling, der kommer først.
Lejrskoler
Lejrskoler er vigtige for elevernes samvær og trivsel. Derfor vil vi arbejde for, at alle vores skoler kan sende klasser afsted på lejrskoler. En lejrskole hjælper på klassens sociale velvære, og kan have stor indflydelse på, hvordan klassen fungerer socialt og arbejder sammen. En lejrskole kan også skabe nye kammeratskaber, knytte nye bånd og give børnene mulighed for at vise andre sider af sig selv. Vores ambition er, at alle klasser skal have mulighed for at komme på lejrskole to gange i løbet af et skoleforløb.
Pulje til kreative fag
Nu har vi længe nok hørt, at der ikke er bøger nok til hele klassen eller at der efterspørges materialer fra forældre, for at eleverne kan lave projekter i sløjd.
Det er svært at lære at lave mad, hvis der ikke er de ingredienser, som skal bruges til det…..
Vi skal vise de unge, at vi tager håndværksfagene alvorligt og et must er, at der er materialer til at understøtte undervisningen. Derfor vil vi sætte penge af til netop dette formål.
Ret til individuel uddannelsesvejledning
I dag er det kun de elever, som bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, der har ret til individuelt uddannelsesvejledning. Det er medvirkende til det skæve uddannelsesoptag. Derfor skal der afsættes penge og ressourcer til, at alle elever har ret til individuel uddannelsesvejledning.
Nye fag på skoleskemaet - økonomi, køn krop og identitet
Mange unge ved ikke, hvad det vil sige at lægge et budget, og hvordan regningerne bliver betalt. Ikke alle elever har forældre, der kan lære dem, hvordan regningen bliver tilmeldt betalingsservice, eller hvordan lønsedlen tjekkes for fejl eller mangler. Derfor ønsker vi, at sætte det nye fag ”privatøkonomi” på skoleskemaet. Det kan være i form af en fag-uge eller nogle fag-dage.
Derudover ønsker vi at erstatte 'Sexualundervisning' og 'Uge 6' med faget ”Køn, krop og identitet”. I alle klasser sidder der unge mennesker, og tvivler på sin seksualitet. Alle unge bør blive oplyst om det naturlige i samlejet mellem mand og kvinde, mand og mand, kvinde og kvinde. Yderligere skal den 'normale kvindekrop' og den 'normale mandekrop' italesættes, så unge mennesker bliver bevidste om, hvordan kroppen på helt normale mennesker ser ud. Vi har allerede set utallige forfærdelige udfald af, især unge piger, der døjer med vrangforestillinger af den ideelle krop. Faget ”Køn, krop og identitet” skal dække over ovenstående problematikker, og komme diverse fordomme til livs.
Fornyelse af møbler, klasse- og faglokaler
Vores skolebygninger er mange steder blevet renoveret. Det er vigtigt, for at sikre et godt indeklima. Det er påvist, at elever, som tilbringer skoledagen i lokaler med dårligt indeklima, får reduceret indlæringsevnen. Det i sådan en grad, at de over ni år mister det, der svarer til næsten et helt skoleårs læring sammenlignet med elever i klasselokaler med et godt indeklima. Så nu er tiden kommet til at få fornyet lokalerne indenfor.
Vi vil have alle klasselokaler gået efter, så der ikke hænger løse ledninger, er skabe der ikke kan lukkes, maling der skaller af og gardiner der hænger eller helt mangler. Vi vil gennemgå dem alle og bringe det i orden, så vores skoler bliver et rart sted at være. Der skal males, ordnes lofter og ses på gulvbelægningen.
Faglokaler vil ligeledes bliver gennemgået og fornyet over en 4-årige periode, der hvor der er behov for det.
Flere af klassemøblerne på skolerne har rigtig mange år på bagen, og det er på tide med en udskiftning. Vi vil gennemgå møblernes tilstand og lægge en plan for udskiftning. For at holde det pænt, foreslår vi et samarbejde med skolen, der skal sætte fokus på, hvordan man behandler andres ting. Eleverne skal tage et medansvar for, at lokale og møbler holder sig flotte og funktionelle i årene fremad.
Uformelle mødesteder til unge Parkour / skater / mødested
Unge vil gerne fællesskabet og vi vil skabe rammerne for, at det kan lade sig gøre. Derfor ønsker vi at skabe uformelle samlingsmiljøer et par steder i kommunen. Vi har set i Roskilde, hvordan de med succes har skabt et ungemiljø i bybilledet. Et miljø der skaber fællesskab, og motiverer de unge til at mødes og være aktive udendørs. Vi skal gå samme vej.
Det skal være sjovt at være ung i Greve kommune, og det kræver, at der er noget at foretage sig sammen med vennerne, udover at hænge ud ved fortet. Sammen med klubberne vil vi understøtte, at der skabes mere eller bedre rum, hvor ældre unge kan mødes.
Ungdomsklubberne skal være omdrejningspunktet for at de unge, kan mødes i fællesskaber. Således også uden for klubbens egne fysiske rammer. Det kan gøres ved, at støtte de frivillige initiativer, og ved at skabe ungdomsmiljøer som udskolingsklasserne efterspørger.
De unge skal inddrages, så de får medejerskab og medansvar, for de faciliteter der bliver etableret.