Bjarne Groth Kjær

 

Lokalplan 12.50 skal ændres. Den har udfordringer med at fungere i praksis, bl.a. omkring erhvervsbyggeri. Håndteringen af lokalplaner generelt skal ske i dialog med de lokale der er påvirket af konkrete byggesager og kommunens ansatte. Der skal være muligheder for fornuftige dispensationer, hvis det vurderes at være uden udfordringer for naboer, der selvfølgelig skal høres.
 
Der skal ske en modernisering af tilgangen til ansatte og borgere i Greve kommune. Borgernes behov skal være omdrejningspunktet. De ansattes ressourcer og kompetencer skal sættes bedre i spil.
 
Vi skal have en ny vision for Greve Kommune. Et bæredygtigt helhedssyn der udnytter vores placering ved vand, med natur og nær gode transportmuligheder. En vision hvor vi skal være foregangskommune, som et sted hvor vi tager os af hinanden og vores natur. Et sted hvor samarbejde, både i kommunen og med omgivende kommuner, skal bringe os i front med den bæredygtige udvikling vi alle kalder på. Greve Kommune - et sted hvor vi:
- er glade for at bo
- er glade for at arbejde 
- er glad for at dyrke vores interesser
Et sted vi er stolte af.
 
Om Bjarne Groth Kjær: Familiefar. Boet i Greve kommune siden 2004. Arbejder som IT-chef. 

 

Se min video-præsentation